I dag er det 20 år siden jeg for første gang så Manchester United live spille en fodboldkamp. Det var Alex Ferguson første sæson som han havde ansvaret fra sæson start. Han havde i sommeren købt Brian McClair og Viv Anderson.
Manchester United havde inden kampen mod Vejle Boldklub spillet træningskampe mod Næstved (2-0), IS Helmia(9-1) og B 1903(3-2). Kampen mod B 1903 blev spillet på Bornholm og blev overværet af kun 2500 tilskuer.
Manchester United flere gange i halvfjerdserne været i Danmark men jeg havde ikke taget mig sammen til so nogle af de kampe. Årsagen var nok en for ringe bil at køre i og frygten for uroligheder i forbindelse med kampen.
Til kampen mod Vejle skulle det være, da jeg havde fortrudt at ikke havde set Manchester United de andre gange, der havde været en chance til det i Danmark. Inden jeg kom ind på stadion se jeg en nogle englænder og gik lidt uden om dem. Da jeg ikke skulle risikerer at få en på lampen. Det viste sig dog at være en frygt der ikke havde noget på sig da der var meget fredeligt hele tiden.
Efter at være kommet ind på stadion fik jeg fat i et program. Her var der en annonce fra Manchester United Supporters Club Scandinavian Branch. Jeg kendte ikke noget til denne supporter klub men meldte mig ind og har været medlem siden. Kampen var kommet til på grund af at Manchester United i foråret 1986, havde købt John Sivebæk fra Vejle Boldklub for £285.000.
Jeg fik en sideplads og var spændt på at se kampen. Det var dog ikke det store, husker bedst den råben fra spilleren til især til John Sivebæk. Næsten ved siden af hvor jeg sad, var der fire/fem unge piger fra Vejle, der kampen igennem sang støttesange for Vejles spiller.
Kampreferat ifølge VB’s Årsskrift 1987
“Kampen blev ikke den oplevelse, der var set hen til. Englænderne gjorde deres pligt, lavede det nødvendige, men så heller ikke mere. Bedst hos englænderne var Jesper Olsen og den stærke back Viv Anderson, der havde fortrængt den tidligere VB’er John Sivebæk fra holdet. Dog var John Sivebæk med i kampen på Vejle Stadion, endda som anfører for sine engelske holdkammerater. Men ‘en spiller på banen overstrålede dem alle, og det var VB’s Allan Simonsen. Med sit overblik, elegante spil og fremragende teknik var det ham, der fik det største bifald. Når sejren blev så stor som tilfældet var, skyldtes det først og fremmest englændernes fysik og træningstilstand. Manchester United-spillerne vandt stort set alle nærkampe og var langt hurtigere på bolden end VB’erne. VB’s trøstmål blev scoret af debutanten Tommy Christensen på hovedstød efter en perfekt aflevering fra Julian Barnett.
Vejle Boldklub-Manchester United 1-4 (0-2). 28. juli 1987: Holdopstilling
Chris Turner, Viv Anderson, Arthur Albiston, John Sivebæk, Paul McGrath, Kevin Moran, Brian Robson, Gordon Strachan, Peter Davenport, Norman Whiteside, Jesper Olsen.
Sub: Billy Garton(John Sivebæk), Brian McClair(Gordon Strachan). Gary Walsh og Liam O’Brien blev ikke benyttet.
For Manchester United scorede Peter Davenport, Jesper Olsen, Viv Anderson og Brian McClair.:
I januar 2005 blev 100 nummererede eksemplarer af kampplakaten fra kampen genoptrykt. Overskuddet gik ubeskåret til nødhjælpsarbejde i Sydøstasien.