10. december: Mkhitaryans fantastiske skorpionspark

Redaktionen på OldTrafford.dk bruger julen som undskyldning til at kåre de 24 bedste Manchester United-mål i vores hjemmesides levetid – altså siden år 2003. En umulig opgave. Men ikke desto mindre har vi gjort det, og i dag afslører vi det 15. bedste.

Det var anden juledag 2016. Manchester Uniteds første sæson under José Mourinho var kommet skævt igang og særligt i oktober og november måned var der blevet smidt mange dumme point, og det betød, at holdet var langt fra at kæmpe med om mesterskabet.

Mourinho havde brugt sommeren på at hente Eric Bailly, Zlatan Ibrahimovic, Paul Pogba og Henrikh Mkhitaryan. Alle var der store forventinger til, men de kæmpede med at finde formen. Særligt Mkhitaryan havde det svært, og det var kun i Europa League han tilnærmelsvist viste  det niveau, som gjorde ham til den bedste spiller i Bundesligaen året før.

Men på Boxing Day i 2016 var der ting, der gik op i en højere enhed for United og især den nye armener. 

United var foran 2-0, og kampen nærmede sig sin afslutning. Svenske Ibrahimovic havde bolden til højre, og lignede ikke en, der havde synderlig travlt, men Mkhitaryan lavede et flot løb ind i feltet.

Svenskeren slog bolden i det frie rum, hvor Mkhitaryan var fri til at sætte en inderside på. Men sådan skulle det ikke være. Den tidligere Dortmund-spiller lænede sig forover, så han med hælen kunne sætte bolden i mål med et flot skorpionspark.

Gengivelsen skulle vise, at midtbanespilleren var i en lille offside-position, men målet fik lov at stå. Et af de få mindeværdige øjeblikke i Mkhitaryans United-tid.

Et par uger senere toppede Oliver Giroud med sit skorpionspark desværre Mkhitaryans, der så ikke længere var det flotteste mål, der var blevet scoret i sæsonen.

 

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

OT.dk anbefaler: "Saudi United"

Næste artikel

Solskjær: Nemt at sammenligne Rashford med Ronaldo

ANNONCE