Lederen og legenden, Roy Keane. Det er på sin vis specielt at placere ham så relativ langt nede på en liste som denne. Men listen her handler som bekendt kun om de seneste 15 år, hvorfor de første 10 af Keanes sæsoner på Old Trafford slet ingen rolle spiller.
Og det var altså sæsoner, hvor han spillede 393 af sine i alt 480 kampe for klubben, og hvor han var med til blandt andet at vinde the treble i 1999.
Men hvad var det så, han gjorde i sine sidste år i klubben, som gør ham fortjent til at komme med på listen selv om det i bund og grund var i hans karrieres efterår?
Han var en leder helt ud over det sædvanlige. Roy Keane gik altid forrest i Manchester United. Ligegyldigt hvem modstanderen var, eller hvilken kamp eller konflikt det drejede sig om.
I min research til dette portræt faldt jeg over et indlæg på et debatforum: ”If you threw a brick at him, he would go for the header,” stod der om Keane.
Og som en anden på samme forum konkluderede, så var det ikke hans teknik eller kreativitet, der gjorde, at United-anføreren opnåede alt, hvad han gjorde. Det var simpelthen, fordi han ville det mere end alle andre.
Men de sidste år af Roy Keanes karriere i Manchester United var også kaotiske og besværlige for begge parter. For anføreren blev mere og mere utilfreds efter et par sæsoner, hvor United ikke var med i mesterskabskampen.
På det tidspunkt var Keane blandt fansene klubbens nok mest populære person – måske endda mere end Sir Alex Ferguson, som var noget så sjældent som presset efter nogle trofæfattige sæsoner og nye ejere i Glazer-familien.
Roy Keane blev en trussel for Sir Alex, der for alt i verden ville undgå, at en spiller voksede sig større end klubben, uanset spillerens værdi. Det har vi set flere eksempler på igennem årene, og det her var et af dem.
Det hele kulminerede efter et 1-4-nederlag mod Middlesbrough, hvor Roy Keane, der var skadet på det tidspunkt, fortalte MUTV at specifikke spillere ikke var gode nok til Manchester United.
John O’Shea, Alan Smith, Kieran Richardson og Darren Fletcher blev alle nævnt, men værst gik det ud over Rio Ferdinand, der netop var kommet til klubben.
”Bare fordi du tjener 120.000 pund om ugen og spiller 20 gode minutter mod Tottenham, tror du, at du er en superstjerne,” sagde han.
Det var selvfølgelig for meget for ledelsen, at der blev nævnt navne. Den slags skulle holdes internt. Og to uger efter offentliggjorde Manchester United, at man havde lavet en fælles opsigelse med Roy Keane, som forlod klubben øjeblikkeligt.
Hans sidste kamp for United blev 0-0-kampen mod Liverpool i september 2005, hvori han blev knæskadet.
En måned efter kontraktophævelsen indgik han en aftale med Celtic, hvor han spillede, indtil han sluttede sin karriere i sommeren 2006.
Inden da havde han fået en testimonial-kamp på Old Trafford mod netop Celtic, hvori han spillede en halvleg for hvert hold. United vandt 1-0 foran lige under 70.000 tilskuere.
I perioden 2003-2005 spillede Roy Keane 87 kampe for Manchester United og scorede fem af de i alt 51 mål, han er noteret for.
Tidligere låger:
1. december: Nummer 24 – Luis Nani
2. december: Nummer 23 – Paul Pogba
3. december: Nummer 22 – Javier ”Chicharito” Hernandez
4. december: Nummer 21 – John O’Shea
5. december: Nummer 20 – Juan Mata
6. december: Nummer 19 – Zlatan Ibrahimovic
7. december: Nummer 18 – Ji-Sung Park
8. december: Nummer 17 – Antonio Valencia
9. december: Nummer 16 – Dimitar Berbatov
10. december: Nummer 15 – Darren Fletcher
