Det år, som er ved at være gået, vil gå over i historie-bøgerne som det bedste nogensinde i klubbens ligahistorie.
Med en imponerende rekord på 29 sejre, 4 uafgjorte kampe og blot 3 nederlag så har Sir Alex Ferguson fået sit navn skrevet ind i historie-bøgerne igen.
Det har været det bedste år i ligaen i klubbens 125-års historie med et gennemsnit på 2.52 point per kamp.
Dermed slår 2003 en næsten 100 år gammel rekord, sat i 1904, da klubben havde et gennemsnit på 2.43 point per kamp, hvis man tæller det samme med det nye pointsystem, hvor man får 3 point for en vunden kamp.
I 1904 vandt klubben 28 kampe, spillede 6 gange uafgjort og måtte gå fra banen med et nederlag blot 3 gange.
Ferguson har flere gange været tæt på at slå denne rekord gennem sin United-karriere.
Tættest var han i 1993, hvor Robson og co. havde et pointgennemsnit på 2.37 efter 31 sejre, 9 uafgjorte kampe og 3 nederlag.
I The Treble året, 1999, nåede gennemsnittet op på 2.30, mens Sir Matt Busby i 1956 fik sine legendariske Busby Babes op på et gennemsnit på 2.28.
Kilde: Manchester Evening News.