Agent: Berbatov bliver i United

Den 29-årige bulgarer blev i 2008 gjort til Englands dyreste spiller, da Manchester United hentede ham i Tottenham for 30 millioner pund. Siden da har…

Den 29-årige bulgarer blev i 2008 gjort til Englands dyreste spiller, da Manchester United hentede ham i Tottenham for 30 millioner pund. Siden da har Berbatov dog haft svært ved at leve op til forventningerne.

Den engelske presse er derfor begyndt at spekulere i, om Sir Alex Ferguson til sommer vil forsøge at afsætte Berbatov for at få plads til en ny angriber i truppen. Hovedpersonen selv har dog ingen planer om at forlade de engelske mestre.

”Situationen er klar, Dimitars (Berbatov, red.) fremtid er i Manchester, han er glad for at være der. Om han har et anspændt forhold til (Sir Alex, red.) Ferguson? Jeg kommenterer ikke på rygter, som pressen finder på,” lyder det fra Berbatovs agent, Emil Danchev, der fortsætter.

”Det eneste jeg kan sige er, at jeg ikke har planlagt at mødes med Ferguson, for det er der ikke brug for.”

Af mulige bejlere til den bulgarske landsholdsspiller nævnes blandt andre AC Milan, der ifølge The Sun er villige til at betale op mod 20 millioner pund for den udskældte angriber.

Forrige artikel

Reserverne vinder ligaen

Næste artikel

Ferguson lykønsker reserverne

ANNONCE