Agent: Evra skal ingen steder

Patrice Evra har ingen planer om at skifte til spansk fodbold, da han er meget tilfreds med tilværelsen i Manchester United. Så kontant er meldingen fra…

Patrice Evra har ingen planer om at skifte til spansk fodbold, da han er meget tilfreds med tilværelsen i Manchester United.

Så kontant er meldingen fra den 29-årige franskmands agent, der forventer, at hans klient forlænger sin nuværende kontrakt med United til sommer.

”Der er absolut ingen sandhed i rygterne om, at han er på vej væk fra Manchester United,” siger Pastorello overfor Sport.co.uk og uddyber.

”Det er sandt, at hans nuværende kontrakt udløber i 2012, men han er rigtig glad for at være i United og tilfreds med sæsonens forløb indtil videre. Vi vil snakke (med United, red.) til sommer. Vi har aldrig snakket med Real Madrid, da Patrice er fokuseret på United,” fortsætter Pastorello.

Patrice Evra kom til United fra Monaco i 2006.

Forrige artikel

Sanchez smigret over United-interesse

Næste artikel

Smalling vil bevise sit værd

ANNONCE