Alexis: Jeg har drømt om United

Manchester Uniteds nye nummer 7 har drømt om at spille “for de røde djævle”, siden han var dreng. Det udtaler chileneren i sit første interview med klubben, hvor han også afslører, at ambitionsniveauet er at vinde både Premier League og Champions League.

Januarvinduets største og mest omtalte transfersaga blev mandag aften en realitet, da Manchester Uniteds præsenterede Arsenals tidligere stjernespiller Alexis Sanchez som ny mand i klubben. Og ifølge den 29-årige offensivspiller er det et skifte, som han har set frem til i mange år. 

– Siden jeg var en ung dreng har jeg altid sagt, at min drøm var at spille for Manchester United. Og det er ikke bare noget jeg siger, fordi jeg er her nu, siger han i et interview med MUTV. 

– Det er en kæmpe klub. Så da jeg fik muligheden for at skifte hertil, kiggede jeg på logoet, og så rejste hårene sig på mig. 

“Manchester United kan vinde alt” 

Spurgt ind til, hvad han tror, han kan opnå på Old Trafford, holder Alexis Sanchez siger heller ikke tilbage. 

– Jeg tror på, at alt er muligt. Jeg vil til at klubben for at vinde det hele: Champions League, Premier League og alt andet, der ellers er muligt for klubben, siger chileneren. 

Prisen for Jose Mourinhos nyindkøb er Henrikh Mkhitaryan, som er røget til Arsenal i en byttehandel. 

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

BEKRÆFTET: Sanchez til Manchester United

Næste artikel

Henrikh Mkhitaryan siger farvel og tak

ANNONCE