Amorims mareridt fortsætter: Elendige United ryger ud af cuppen

En udebanetur til Grimsby Town endte som en skamplet i Manchester Uniteds rige historie på størrelse med 0-4-blamagen mod MK Dons i august 2014.

Der burde være klasseforskel mellem Grimsby Town og Manchester United.

Det var der også.

League Two-holdet var særligt i første halvleg klasser bedre end klubben med flest Premier League-titler i historien og gik fuldt fortjent videre i anden runde af Carabao Cuppen med avancement efter straffespark.

Hjemmebaneholdet fra den engelske østkyst blev båret frem af en intenst og livligt publikum, der på det intense stadion fik massiv opbakning. Og publikum skulle hurtigt få noget at klappe, juble og huje over.

Grimsby var bedste hold i kampens indledning, og United-fans kunne have sine bange anelser om, at det kunne gå galt på den regnvåde græsplæne. Og det gjorde det.

Efter 22 minutter modtog Charles Vernam bolden i venstre side af Uniteds felt, trykkede af, og bolden endte bag André Onana, som godt kunne have gjort mere ved den bold.

Men syntes man, at Uniteds returnerede keeper så skidt ud ved 1-0-målet, skulle man ikke vente mere end otte minutter for at se det blive overgået.

Et indlæg blev smidt ind i feltet, og Onana kom på skovtur. Måske var der frispark, måske var der ikke, men han fik kastet sig ud i en klynge Grimsby-spillere uden at få fat i bolden, og så kunne det tidligere United-talent Tyrell Warren såmænd prikke bolden ind til 2-0. Til Grimsby.

Stadion var i ekstase. Spillerne var i vantro. Det samme var United-spillerne. Det samme var alle os, der sad bag skærmen og så med. Sker det her virkelig?

Trio flået ud i pausen

I pausen lavede Ruben Amorim en terrorindskiftning og byttede tre mand. Grimsby stillede sig ned og lod United have bolden, men ikke en eneste spiller i rødt formåede at gøre noget som helst ved den.

United havde ikke chancer. Ikke engang muligheder. Knapt nok åbninger. Der var dobbelt så mange fejlafleveringer som afslutninger. Efter 70 minutter fik Grimsby såmænd sendt bolden i mål til 3-0 – dog var der offside, og målet blev underkendt.

Lidt opmuntring kom der dog undervejs.

Indskiftede Bryan Mbeumo blev skiftet ind i pausen og gjorde ikke meget væsen af sig i sit indhop, men efter 75 minutter fik han bolden i højre side, trak ind i banen og lagde kælent bolden ind til 2-1.

United fik fastholdt et tryk og fik en række dødbolde, og i det 88. minut gik den ikke længere for det undertippede hjemmehold. Og når man fortæller, at United scorede for en dødbold, overrasker det vel ingen, at det er Harry Maguire, der dukkede op, fik hovedet på, og gjorde det til 2-2.

Der er sprunget forlænget spilletid over, så dermed skulle kampen afgøres på straffespark.

Og ikke mindre end seksogtyve straffespark skulle vi igennem, hvor André Onana blot reddede en enkelt, inden Bryan Mbeumo på sit straffespark nummer to ramte overliggeren.

Dermed kunne Grimsbys cupeventyr fortsætte.

2 kommentarer
  1. Mareridtet Amorim fortsætter…

    Et League Two hold har lige ydmyget os.

    Jeg har så svært ved at tro på det projekt efterhånden…

    Hvad foregår der i Manchesrer United..en af verdens mest berømte klubber.. ??….

    Nu er klubben bare til grin….”Not arrogant just better” er længe længe siden…

    Hele fodbold verden griner deres røv i laser…

    Jeg troede EtH var bunden….åbenbart ikke.

    Amorim har formået at gå endnu dybere …

    For små to år siden var Garnacho, Mainoo og Højlund den nye “Wonder Wall”…om.en uge kan de alle tre være væk….Amad ligner en ordinær spiller,der måske kunne starte i Fulham og Ugarte har ikke sat en fod rigtig i tre kampe i træk, vi har Premier Leagues dårligste målmand…

    Man kan blive ved med at hive ved med at hive eksempler frem….

    Odds 5 på Southgate…..tror sgu jeg smide en plov

Skriv et svar
Forrige artikel

Startopstilling: Mainoo får sine minutter og Seskos første start

Næste artikel

Karakterbogen: Lad dem tomle hjem til Manchester

ANNONCE