Ancelotti: Ronaldo slutter karrieren i Real Madrid

Alle elsker Cristiano Ronaldo i Real Madrid, og der kommer han til at ende sin karriere, spår hans tidligere træner Carlo Ancelotti.

Der er dårligt nyt til alle Manchester United-fans med våde drømme om at se Cristiano Ronaldo tilbage i klubben. I hvert fald hvis man skal tro manden, der var Ronaldos cheftræner indtil denne sommer.

Carlo Ancelotti forudser således, at verdens bedste fodboldspiller de to seneste år forbliver i Real Madrid resten af sine dage som professionel.

– Han skrev sit navn ind i rekordbøgerne i Real Madrid forleden dag, da han tangerede Raúls målrekord. Jeg kan ikke forestille mig, at han forlader Real Madrid. Jeg tror, han bliver i Madrid resten af sin karriere. Alle i klubben elsker ham, siger Ancelotti til Le Parisien.

Det ændrer dog ikke på, at der allerede har været historier fremme om, at Ronaldo ikke svinger skidegodt med Ancelottis afløser, Rafael Benítez. Den 30-årige portugiser har til gengæld kontrakt med Real Madrid til sommeren 2018.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Ravel Morrison: Fergie gav mig for mange chancer

Næste artikel

- Giggs har det rette format

ANNONCE