Ravel Morrison: Fergie gav mig for mange chancer

Den tidligere stortalent i Manchester United Ravel Morrison mener, at klubben gav ham for lang snor, selv om han gang på gang ikke opførte sig professionelt.

Han var et af Uniteds største talenter i årevis, men den Manchester-fødte midtbanespiller nåede aldrig mere end tre indskiftninger for førsteholdet. En stor del af forklaringen skal findes i de mange problemer, han var involveret i uden for banen, selv om United strakte sig langt for at få det til at fungere for den nu 22-årige Morrison.

Ifølge ham selv strakte klubben og Sir Alex Ferguson sig måske endda for langt. I et interview med The Sun siger Lazio-spilleren, at han fik usædvanligt lang snor.

– Manchester United og Alex Ferguson gav mig for mange chancer. Jeg tror ikke, de ville have givet en anden spiller det antal chancer, som de gav mig. Jeg kan kun bebrejde mig selv og ikke lede efter undskyldninger, siger Morrison, der afviser, at han var vaneforbryder, som mange ellers har indtryk af.

– Mange af de ting, jeg gjorde forkert i United, var åndssvage ting. Det var ikke, fordi jeg var involveret i røverier. Det var mere at spille computerspil og hænge for meget ud med mine venner, mens jeg burde have været mere dedikeret til træningen.

Selv om Morrison mener, at han ikke var vaneforbryder, er hans straffeattest nu heller ikke helt ren. Han fik blandt andet en dom for at true to vidner i 2011, ligesom han er blevet dømt for hærværk, fordi han smed sin kærestes telefon ud af et vindue.

Han har desuden to gange været under anklage for overfald, først på sin kæreste og dernæst sin kæreste og hendes mor. Begge gang blev han dog frikendt.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Martial månedens spiller i Premier League

Næste artikel

Ancelotti: Ronaldo slutter karrieren i Real Madrid

ANNONCE