Et af sommerens mest spøjse indkøb er godt i gang med at tilpasse sig den engelske livsstil, og det har Anderson trådt til for at hjælpe portugiseren med. Bebes skifte minder i store træk om Andersons, og da de begge taler portugisisk, har Bebe kunnet drage fordel af Andersons oplevelser og erfaringer med det nye land.
“Han (Bebe, red.) bor hos mig, og han spiser alt vores mad! Jeg bliver nødt til at stoppe ham, for vi bliver ved med at løbe tør for mad,” skriver Tribalfootball.com, og nævner, at det er ment for sjovt.
“Men han er en god dreng og en god ven. Vi prøver at vænne ham til Manchester United og Premier League, hvilket ikke er let, da det er meget anderledes i forhold til, hvad han har været vant til. Men han arbejder godt for det,” siger Anderson om sin nye makker og roomie.
Anderson spillede næsten hele aftenens Champions League-kamp, mens Bebe så til fra bænken.