Portugisisk presse havde en enkelt gang set Uniteds spejdere på plads til en FC Porto-kamp, men ellers havde ingen nævnt et ord om Anderson, inden Manchester United i går offentliggjorde handelen.
Anderson har været jaget vildt af Chelsea, Real Madrid og FC Barcelona, men alligevel var den 19-årige “nye Ronaldinho” ikke i tvivl om at han ville til Old Trafford, da United kom med et tilbud.
“Jeg kan ikke vente på at få folk som Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney som holdkammerater. Jeg havde aldrig drømt om at skulle få chancen for at arbejde sammen med en mand som Sir Alex Ferguson. Siden jeg var en lille dreng har jeg drømt om at spille for Manchester United, og nu går den drøm i opfyldelse. Jeg er ovenud lykkelig,” siger Uniteds anden brasilianer ifølge manutd.com.