Anderson og Obertan bliver på Old Trafford

Den engelske avis The Daily Mail skriver mandag, at den franske hovedstadsklub Paris SG uden held forsøgte at få fat på Anderson på en lejekontrakt i den…

Den engelske avis The Daily Mail skriver mandag, at den franske hovedstadsklub Paris SG uden held forsøgte at få fat på Anderson på en lejekontrakt i den forløbne uge.

Transfervinduet lukker i dag, men som det ser ud nu, så lader United ikke til at skulle miste flere af sine spillere på vinterens transfermarked.

Anderson har senest fået modtaget interesse fra Lyon og Paris SG, som begge har været interesseret i en lejekontrakt. Men ifølge avisen måtte Paris-klubben opgive deres bud, fordi de ikke kunne blive enig om lønforholdene.

Anderson blev fornyelig idømt en bøde af Sir Alex Ferguson for at misse en træning.

Obertan bliver
Også Gabriel Obertan, som kom til Manchester United i sommerpausen sidste år, har været på vej væk ifølge medierne. Tyrkiske Fenerbahce skulle have vist interesse for en lejeaftale, men ifølge Obertans agent, så bliver han på Old Trafford.

“Han bliver i Manchester United,” siger Obertans agent Karim Djaziri til den franske avis L”Equipe.

Obertan blev købt i Bordeaux for 3 millioner pund, men har ikke haft held med at tilspille sig en fast plads på Manchester Uniteds holdkort.

Forrige artikel

Arsenal udspillet på eget græs

Næste artikel

Flowers of Manchester lørdag på Old Trafford

ANNONCE