Anderson: To skridt frem og tre tilbage

Anderson er frustreret over de mange skader, der bliver ved med at hæmme hans karriere i Manchester United.

Det har været op ad bakke i lange periode for Anderson, siden han i 2007 skiftede tilværelsen i FC Porto ud med Manchester United. 

Og det nager den 24-årige brasilianer, der var tilbage på banen mod Reading i går. 

– Hver gang jeg træder to skridt frem, er det som om, at jeg efterfølgende træder tre skridt tilbage. Det er trist, men jeg må bare passe mit arbejde. Jeg skal spille kampe og undgå skader, siger Anderson ifølge Footymad. 

– Jeg har haft nogle problemer, men når jeg ikke døjer med dem, kender jeg mine kvaliteter. Jeg ved, jeg kan spille, fortsætter midtbanespilleren, der altså har selvtilliden i orden. 

Anderson kostede i sin tid United omkring 18 mio. pund. 

Forrige artikel

Uniteds næste FA Cup-kamp fastsat

Næste artikel

Redknapp tror på QPR-sejr

ANNONCE