Hodgson om Rio-råb: Ikke døv

I Englands kamp mod San Marino sang engelske fans sange rettet mod Rio Ferdinand og dennes afbud til landsholdet. Det ønsker landstræneren dog ikke at kommentere på.

Det vakte opsigt, da Rio Ferdinand endelig blev udtaget til det engelske landshold for første gang under Roy Hodgson. Det vakte dog endnu mere opsigt, da samme Ferdinand valgte at melde afbud på grund af et “indviklet og forudplanlagt” træningsprogram.

Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her

Mens forsvareren altså ikke var i stand til at bidrage på det engelske landshold, kunne han godt agere kommentator på tv-stationen Al Jazeera i Qatar. Netop den kommentatorrolle fik nogle engelske fans til at synge smædesange om United-forsvareren under holdets nedsabling af stakkels San Marino.

Landsholdsmanager Roy Hodgson erkender at have hørt sangene, men det er det eneste, han har at sige om den sag.

– Selvfølgelig hørte jeg det. Jeg er ikke døv. Men jeg har absolut ingen kommentarer omkring det, siger han ifølge ESPN.

Rio Ferdinand har ellers forsvaret sin Qatar-tur med, at rejsen har været planlagt i længe, og at kommentatorrollen blot var for at peppe turen lidt op. En forklaring, nogle engelske fans tilsyneladende ikke køber. 

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Forrige artikel

Avis: United tæt på Garay

Næste artikel

Redknapp: Rooney er Englands eneste topangriber

ANNONCE