Anderson: Vi skal præstere mod Norwich

Det kan blive et stort problem, hvis Manchester United tager noget for givet, når Norwich lørdag eftermiddag kommer på besøg på Old Trafford. Med to…

Det kan blive et stort problem, hvis Manchester United tager noget for givet, når Norwich lørdag eftermiddag kommer på besøg på Old Trafford.

Med to uafgjorte kampe i streg – først Stoke, så Basel – er det blevet tid til at vende skuden, mener Anderson, som har været fast inventar på den centrale midtbane i denne sæson.

“Det er lige meget, hvem du spiller mod i ligaen, man skal altid spille godt,” siger brasilianeren til United Review.

“Jeg har ikke set Norwich ret meget, men jeg ved, det er et stærkt hold, som vil komme her og kæmpe. Når du spiller hjemme, så er du altid nødt til at præstere, og vi har altid selvtilliden i orden på Old Trafford foran vores fans.”

Netop Old Trafford gør, at holdet er nødt til at vise sig fra sin bedste side, mener 23-årige Anderson.

“Det er vigtigt at være stærke hjemme, og vores statistik har været fantastisk i lang tid nu. Man slapper mere af, man er mere komfortabel, når man er hjemme, og man kan lige hoppe det højere. Det er vigtigt, at vi viser det på lørdag og holder vores gode stime kørende,” forklarer Anderson.

Vil du på Old Trafford og se Anderson sammen med de andre? Så klik her.

Forrige artikel

Di Canio: Afviste United to gange

Næste artikel

Evra: Norwich skal se, at de ikke har en chance

ANNONCE