Anderson vil imponere Moyes

Manchester Uniteds brasilianske midtbanespiller har arbejdet hårdt over sommeren, og håber på, at det vil hjælpe ham tættere på spilletid under David Moyes.

Anderson har i hele sin United-karriere lagt lige på kanten startelleveren, og i flere sæsoner har irriterende skader holdt ham længere væk. I år har den 25-årige midtbanespiller nydt godt af en god forsæson med masser af spilletid, hvilket han håber på, han kan bygge videre på.

– Jeg vil bare spille så mange kampe, som jeg kan. Jeg håber virkelig, at jeg kan holde mig fra skader i denne sæson. Jeg har trænet hårdt på banerne og i fitnessrummet på min kondition, og jeg er glad for, hvordan det går, så når manageren har brug for mig, så er jeg klar, siger Anderson til Inside United.

Eftersom Manchester United ikke lykkedes med at hente flere spillere ind til midtbanen end Marouane Fellaini, så er situationen uændret for Anderson, der altså fortsat ikke har langt til spilletid. Han vil dog ikke jinxe sin sæson, som han har gjort tidligere.

– Det kan blive en stor sæson for mig – ja, for alle sådan set. Men det vil jeg ikke sige, og så blive skadet i morgen. Jeg har før startet sæsonen rigtig godt med seks-syv kampe i streg, og så blevet skadet i lang tid. Spørg mig efter sæsonen, om det har været en stor sæson for mig!

Forrige artikel

Byrådet i Trafford hylder Sir Alex

Næste artikel

Kagawa undrer sig over udelukkelse

ANNONCE