Kort før kick-off i dagens kamp mod Newcastle meldte United ud, at Ángel di Maria havde pådraget sig en skade i holdets seneste træningssession, og derfor ikke ville figurere i truppen til opgøret.
Efter kampen uddybede træner Van Gaal skadens omfang:
“Det er ikke en muskelskade, men mere et problem med bækkenet i forhold til benet. Jeg ved ikke hvornår han bliver klar, vi må vente og se hvad skanningerne fortæller os”
Di Maria var ellers kun lige kommet tilbage fra tre ugers skadespause, da han i lørdags fik den sidste halve time i udekampen mod Aston Villa.