Året er 1974. Her overtager Alexander Chapman Ferguson jobbet som træner i klubben East Stirlingshire i en alder af blot 32 år. Trænerjobbet er et deltidsjob, og Ferguson får 40 pund om ugen i løn. På trods af hans unge alder, blev han allerede på dette tidspunkt kendt for sin disciplin, der senere skulle gå hen og blive et af de store kendetegn ved den skotske træner. Således udtaler en af klubbens angribere, Bobby McCulley, sig senere i sin karriere om Ferguson: ”Jeg har aldrig før været bange for nogen, men Ferguson var en skræmmende skiderik lige fra starten.”
Allerede året efter at have påbegyndt sin trænerkarriere i East Stirlingshire skifter Ferguson til St. Mirren efter råd fra den daværende Celtic-træner, Jock Stein. St. Mirren lå under East Stirlingshire i tabellen, men var trods alt en større klub. I St. Mirren har Ferguson sin første succesfulde periode som træner, da han fører holdet fra en placering i bunden af 2. division til sejr i den skotske 1. division i 1977. På forholdsvis kort tid (1977-78) transformerer Ferguson holdet og udvikler mange unge talenter. Allerede her viser Ferguson altså seriøse prøver på sin fornemmelse for talent hos de unge spillere. Holdet, der under Ferguson vandt 1. division i 1977, havde således en gennemsnitsalder på bare 19 år.
Ferguson blev efter fire år i St. Mirren fyret. Dengang var årsagen til fyringen et større mysterium. I 2008 stod St. Mirrens direktør, Willie Todd, frem med en forklaring om at Ferguson dengang havde lavet en forhåndsaftale med Aberdeen bagom ryggen på St. Mirrens ledelse. Efter fyringen skifter Ferguson som ventet til Aberdeen, hvor han afløser Billy McNeill, som var blevet tilbudt et trænerjob i Celtic.
Mange glemmer måske Fergusons alder, men han er kun 35, da han kommer til Aberdeen, og er yngre end nogle af de mest rutinerede spillere, hvilket selvfølgelig giver problemer med respekten. Respekt er dog noget, den nye træner kræver af sine spillere, og Ferguson besidder om nogen egenskaberne til at optjene denne. Han er taktisk dygtig, han har selvdisciplin, og så er han en vinder. Netop denne vindermentalitet er noget, som har fulgt Ferguson fra starten af hans karriere, og som stadig den dag i dag i høj grad er kendetegnene for ham selv og Manchester United.
Ferguson blev i sin tid i Aberdeen kendt for at gøre op med den britiske ’kick and rush’-spillestil. Han ønskede boldbesiddende, angrebsivrigt og flot fodbold. Dette var noget, som tog tid at indføre, men Ferguson var tålmodig, og det betalte sig senere hen.
Den første sæson bliver en middelsæson, hvor holdet ender som nummer fire. Aberdeen har på daværende tidspunkt ikke vundet den den skotske Premier League siden 1955, men er stadig en storklub i Skotland. Holdet vinder mesterskabet det efterfølgende år og bryder dermed Ranger og Celtics 15-årige dominans. Ferguson følte nu, at han havde vundet sine spilleres respekt og sagde således i et interview efter en 5-0-sejr, der havde sikret holdet mesterskabet: ”Det her var den bedrift, der forenede os. Endelig tror mine spillere på mig”.
Sæsonen 1982-83 bliver den mest succesfulde i hans tid i Skotland, da Aberdeen bliver nummer 3 i ligaen, vinder den skotske pokalturnering og vinder European Cup Winners Cup finalen 2-1 over Real Madrid, efter at have slået blandt andre Bayern München ud under vejs.
Ferguson modtager i løbet af sæsonen 1984-85 tilbud fra en lang række klubber, men er endnu ikke parat til at skifte videre. Han besidder på daværende tidspunkt et bijob som assistenttræner for Skotland under kvalifikationen til VM 1986. Jock Stein, der var landstræner og i øvrigt god ven af Ferguson, døde under tragiske omstændigheder i 1985, og Ferguson overtog holdet frem mod slutrunden.
I 1985 var snakken i Skotland begyndt at gå på, hvor Ferguson skulle fortsætte sin karriere. Mulighederne og tilbuddene var mange, men indtil videre havde Ferguson afslået alt og alle. En ting var alle dog enige om allerede dengang. Fremtiden så lys ud for Ferguson.
”Fergusons fremtid som træner er stor. Han vil hele tiden lære noget nyt. Lige meget hvor han tager hen, vil det være fantastisk for den pågældende klub. Med den indstilling, mentalitet og de egenskaber han besidder, kan han udrette præcis, hvad han ønsker,” sagde Gordon Strachan i 1985 (året inden Fergusons skifte til Manchester United) til det skotske TV-program Scotsport.
Jimmy Ried, en skotsk sportsjournalist med indgående kendskab til Ferguson-familien, sagde året inden skiftet til Manchester United således i et interview med Scotsport:
”Hans potentiale er ubegrænset. Han kan gøre alt. Der er ingen grænser for ham. Hvis han sætter sig for at gøre noget, er jeg sikker på, at han kan udrette det. Det er svært at beslutte sig, når man er på hans alder, har familie osv., men jeg tror, at han tager til udlandet og udretter store ting. Det ville være synd for skotsk fodbold, men jeg tror, at han tager videre.”
Videre tog han. Efter at Skotland fejlede i forsøget på at avancere fra gruppespillet ved VM i Mexico i 1986, stoppede Ferguson som landstræner. Kort efter, den 6. november 1986, blev han præsenteret som ny træner i Manchester United, hvor han tog over efter fyringen af Ron Atkinson. Ferguson er siden blevet hædret i Aberdeen for sin tjeneste for klubben, og er blevet en af byens “vogtere”, en titel der gives på festdagen for “freedom of the city of Aberdeen”.
Ferguson overgik sidste år Sir Matt Busby som den længst siddende manager i Manchester Uniteds historie med 24 år på posten. På søndag den 6. november kan Ferguson fejre 25 års jubilæum som træner for Manchester United.
