Landsholdsbacken Ashley Cole kastede sig ned i en hensynsløs tackling i håb om at afholde Chicharito fra at gøre ondt værre mod Chelsea i weekendens topbrag. Mexicaneren missede chancen, og blev belønnet med Coles akt, der kan holde angriberen ude i flere uger.
Tv-billederne viser tydeligt at tacklingen er alt for sen og særdeles uren, men ikke desto mindre vil FA ikke gå dybere ned i sagen. Reglerne herom siger nemlig, at de ikke må straffe spilleren yderligere når dommeren tilkendte en advarsel.
Dommeren Phil Dowd gav Ashley Cole et gult kort for forseelsen, men underligt nok fik Manchester United ikke straffespark. Dowd har endnu ikke afleveret sin dommerrapport over kampen til FA, men det lader ikke til, at der vil blive kogt mere suppe på den historie. Det skriver Skysports.com