United drager til Dubai

Manchester United bruger kamppausen på at tage et smut til Dubai på træningslejr.

Torsdag morgen rejste Manchester Uniteds trup til Dubai, hvor spillerne er på træningslejr de næste fem dage. Træningslejr er mulig, fordi Manchester United ikke skal i aktion i FA Cuppen i den kommende weekend.

Tom Cleverley håber, at holdet kommer fysisk stærkere og bedre sammentømrede tilbage fra turen til de varme forende arabiske emirater.

– Nu tager vi afsted på fem dages træning i varmt vejr, hvilket vil bringe os sammen og gavne os forud for de resterende kampe, sagde Cleverley til ManUtd.com efter kampen mod Arsenal.

– Træning i varmt vejr er godt for konditionen og for fællesskabet i truppen, når man har alle drengene samlet. Vi gjorde det sidste år, og det hjalp os meget. Forhåbentlig har det samme effekt denne gang, forklarer midtbanemanden.

Næste gang United skal i aktion er hele ti dage efter kampen mod Arsenal. D. 22. rejser Cleverley og Co. igen til London. Denne gang for at spille mod Crystal Palace.

Forrige artikel

Wenger: Vi tabte to point

Næste artikel

Mata: Ligeglad hvor jeg spiller

ANNONCE