Ashley Young er klar til i morgen

Sir Alex Ferguson byder kantspilleren velkommen tilbage. Til gengæld er Chris Smalling ikke helt klar endnu.

Manchester Uniteds 70-årige manager afholdte i dag sit ugentlige pressemøde, hvor han blandt andet gav en opdatering på den nuværende skadesituation.

Ashley Young er spilleklar igen, hvilket naturligvis glæder skotten.

– Ashley Young er fit. Få spillere kan slå et indlæg som ham, og hans målstatistik er også rigtig god, udtalte Ferguson.

Det var også ventet, at Chris Smalling ville være tilbage i morgen mod Stoke, men forsvarsspilleren er desværre ikke klar endnu.

– Chris Smalling er ikke helt klar endnu, man det går fremad.

Skånsom landsholdspause

Sir Alex Ferguson kunne også berette, at Manchester United har haft en skånsom landsholdspause. Ingen af holdets spillere er vendt hjem til Manchester med skader.

– Alle er kommet skadesfri hjem fra deres landskampe. Det er altid en periode, du er lidt urolig i (når der er landskampspause, red.), men vi har været heldige denne gange, udtalte Fergie.

Udover Chris Smalling, er det nu kun Anders Lindegaard, Nemanja Vidic og Phil Jones som ikke er spilleklar.

Forrige artikel

United holder øje med Shawcross

Næste artikel

Fergie: Stoke bliver en stor mundfuld

ANNONCE