Diego Simeone

Atletico har flere tvivlsomme spillere frem til kampstart

Koke er tvivlsom, mens det ikke er sikkert, at Simeone starter med Suarez og Griezmann i morgen aften.

Atletico Madrid kan være uden anfører Koké til morgendagens opgør mod Manchester United, mens angriberne Luis Suarez og Antoine Griezmann ikke nødvendigvis starter inde til Champions League-opgøret.

Det har manager Diego Simone udtalt dagen før den store kamp i ottendelsfinalen.

Her ville han ikke røbe for meget, også selvom Suarez scorede et flot mål forleden, mens Griezmann sad på bænken. Dog er han tilfreds med sine valgmuligheder helt oppe foran.

– Luis spillede en god kamp forleden, men jeg er heldig med at have flere gode offensive spillere plus Griezmann, der kommer tilbage. Vi har fire angribere, og alle kan komme i spil, siger Simeone ifølge ESPN.

Den kontroversielle argentinske træner ser frem til opgøret, og han har noteret sig, at United er blevet et andet hold, siden Ralf Rangnick har overtaget tøjlerne.

Faktisk mener han, at morgendagens modstander begynder at ligne noget fra tidligere.

– Rangnick har gjort dem solide og de arbejder og holder sammen. De ligner nu det hold, United altid har været. De er intense, dynamiske og modige – det bliver en svær kamp, siger han.

Den første kamp i knockout-fasen spilles i Madrid, mens der er returopgør på Old Trafford om et par uger.

Forrige artikel

Bruno joker om Maguire-mål: "Endelig scorede du med dit store hoved"

Næste artikel

Rangnick før Atlético: Det bliver fysisk og følelsesbetonet

ANNONCE