Efter et overordentligt stille transfervindue for Manchester United, er rygterne om diverse salg og indkøb de seneste dage eksploderet – og nu hælder Daily Star yderligere brænde på bålet.
Således skriver avisen, at Tottenhams Gareth Bale har informeret sin omgangskreds om, at han gerne ser sig selv skifte til de engelske mestre denne sommer.
Flere engelske medier skrev i går, at United er klar med et gigantbud på 60 mio. pund for waliseren, der nettede 26 gange i sidste sæson.
Tottenham ville i går hverken be- eller afkæfte, om United har afleveret et bud på deres stjernespiller.
Sidste gang, United hentede en spiller i Tottenham, var i sommeren 2008, hvor Dimitar Berbatov kom til Old Trafford i klubbens til dato dyreste transfer, der løb op i 30,75 mio. pund.