Avis: Balotelli skifter til City

Mario Balotelli synes efterhånden at være fortid i FC Internazionale. Således skulle den 19-årige angriber være nået til enighed med Manchester City om de…

Mario Balotelli synes efterhånden at være fortid i FC Internazionale. Således skulle den 19-årige angriber være nået til enighed med Manchester City om de personlige vilkår, mens de italienske mestre ligeledes skulle have accepteret Europa League-holdets bud på problembarnet.

Handlen, der ifølge italienske medier bliver lukket indenfor den nærmeste fremtid, sikrer Internazionale et førstegangsbeløb på 24 millioner pund, der imidlertid kan stige til 29 millioner pund afhængig af Balotellis succes i City.

Mens Balotellis agent, Mino Raiola, har haft travlt med at bekræfte interessen fra både City og United, har Sir Alex Ferguson indtil videre forholdt sig tavs omkring rygterne. Roberto Mancini derimod har ikke lagt skjul på, at Eastlands-klubben er ude efter det 19-årige stortalent.

Gazzetta dello Sport skrev i sidste uge, at Balotelli på daværende tidspunkt havde forhandlet en kontrakt på plads med United, men at City stadig var favoritter, da de var villige til at hæve overgangssummen.

Forrige artikel

Giggs: Ferguson bedre end nogensinde

Næste artikel

Rafael på landsholdet

ANNONCE