Avis: Ferdinand fortsætter i London

Rio Ferdinand har valgt oprykkerne fra QPR som sin næste klub. Det skriver The Telegraph.

Rio Ferdinand fortsætter karrieren i London-klubben QPR. 

Det skriver The Telegraph, der erfarer, at den 35-årige forsvarsspiller tirsdag vil skrive under på en kontrakt med oprykkerne. 

Rio Ferdinand blev gjort til Englands dyreste spiller, da han tilbage i 2002 skiftede til Manchester United fra Leeds United for 29,1 mio. pund. 

Selvom den tidligere landsholdsanfører havde gjort det klart, at han gerne tog en sæson mere på Old Trafford, fik han ikke forlænget sin kontrakt, der udløb i sidste måned. 

Foruden QPR menes også Aston Villa at have haft snøren ude efter Ferdinand. 

Forrige artikel

Rygte: Nyt United-bud på Shaw

Næste artikel

VM: To United-spillere på tavlen

ANNONCE