Rygte: Nyt United-bud på Shaw

Southampton har modtaget et bud på 34 mio. pund fra Manchester United på Luke Shaw. Det skriver en række engelske medier.

Manchester United har for alvor set sig lun på Luke Shaw, selvom det ser ud til at blive en dyr fornøjelse. 

Flere engelske medier, heriblandt The Southern Daily Echo, skriver, at de detroniserede mestre har sendt et nyt bud på 34 mio. pund til Southampton for den 18-årige venstreback. 

Dermed kan Shaw blive den dyreste teenager nogensinde i Manchester United. Den titel sidder Wayne Rooney på, da han skiftede for 32,5 mio. pund fra Everton i 2004. 

Luke Shaw får efter alt at dømme VM-debut, når England i aften spiller sin sidste kamp i Brasilien mod Costa Rica, der højst overraskende er klar til ottendedelsfinalen. 

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Chicharito mangler selvtillid

Næste artikel

Avis: Ferdinand fortsætter i London

ANNONCE