Michael Owens chancer for spilletid i Manchester United blev svækket, da Sir Alex Ferguson hentede Chicharito denne sommer. Federico Machedas gode målform på reserveholdet kan tilmed skubbe Owen længere ned i hierakiet.
Gerard Houllier er netop blevet ansat i Aston Villa, og den tidligere Liverpool-træner var at finde på lægterne, da Jamie Carragher blev hyldet med en testimonial-kamp sidste lørdag. Michael Owen var naturligvis inviteret til at spille en rolle i kampen, og her imponerede han tilsyneladende Houllier.
Ifølge The News of the World vil Houllier forsøge at hente Owen ind på en lejekontrakt, hvis ikke permanent, allerede til januar.