Avis: LvG blokerer Fellaini-udlejning

AC Milan vil leje Marouane Fellaini for resten af sæsonen, men det tilbud har Louis van Gaal afvist. Det skriver The Independent.

Marouane Fellaini har haft svært ved at spille sig på holdet under Louis van Gaal. Kun fire kampe fra start i Premier League er det blevet til, men alligevel vil hollænderen tilsyneladende ikke lade ham skifte grundet for få offensive alternativer.

AC Milan ville leje ham for resten af sæsonen og købe ham fri til sommer for en aftalt pris. Manchester United betalte i 2013 27,5 millioner pund for den tårnhøje belgier, men det formodes, at en eventuel salgspris bliver meget lavere end det beløb.

Den belgiske landstræner, Marc Wilmots, har proklameret, at man skal spille regelmæssigt for at blive en del af hans kommende EM-mandskab. Det har måske fået Uniteds 28-årige kriger til at reagere.

Marouane Fellaini har scoret to mål i 18 optrædener denne sæson.

Oplev Manchester United på Old Trafford! Vi guider dig på vej her

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Forrige artikel

Rooney genvinder landsholdshæder

Næste artikel

Pep vil til Premier League

ANNONCE