Pep vil til Premier League

Josep Guardiola fortæller, at han gerne vil til England, når hans kontrakt med Bayern München udløber denne sommer.

Selvom Louis van Gaal stadig er manden ved roret i United, og han for en stund har fået sat en stopper for dårlige resultater, så hans job ifølge mange rygter stadig i stor fare.

Når der diskuteres, hvorvidt en manager skal ud, så er det nærliggende også at komme bud på, hvem erstatningen kan være. José Mourinho har længe været det varmeste navn, men også Pep Guardiola bliver nævnt. Spanieren selv fortæller, at han meget gerne vil træne et hold i England.

–  Jeg vil gerne træne i England, det er grunden til, jeg ikke forlængede min kontrakt med Bayern München, fortæller Guardiola ifølge ESPN.

I England nævnes Manchester City som den mest sandsynlige destination for Pep, da Txiki Begiristain, som træneren arbejdede sammen med i sin tid i FC Barcelona, er sporsdirektør i klubben. Ifølge flere kilder skulle en aftale mellem parterne være i stand, men det afviser hovedpersonen.

– Jeg har tilbud fra England, men jeg har ikke underskrevet noget endnu. Jeg fortæller, når jeg har en ny aftale på plads, men dette er ikke tilfældet.

Oplev Manchester United på Old Trafford! Vi guider dig på vej her

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Forrige artikel

Avis: LvG blokerer Fellaini-udlejning

Næste artikel

AC Milan: Ingen chance for Fellaini-transfer

ANNONCE