Således skriver den engelske avis, at Wayne Rooney så småt er begyndt at træne normalt med resten af truppen. Det kan bane vejen for et comeback den 10. november mod Manchester City.
Den 25-årige angriber måtte ellers for mindre end to uger siden forlade træningen med en skadet ankel efter et sammenstød med Paul Scholes.
Derudover sagde Alex Ferguson så sent som i fredags, at Rooneys skade var værre end først antaget, og at han muligvis først kunne være tilbage i slutningen af november.
Taler rygterne imidlertid sandt, vil det ikke være første gang, at Rooney er kommet sig exceptionelt hurtigt over en skade. Således var han højst overraskende med i sidste sæsons returopgør i Champions League mod Bayern München, selvom han officielt var på skadeslisten.