Avis: Rooney vil spille Manc-derby

Ifølge Wayne Rooneys genoptræningsplan ovenpå ankelskaden vil han ikke være helt klar til manchester-derbyet 10. november, men Rooney vil spille. I hvad…

Ifølge Wayne Rooneys genoptræningsplan ovenpå ankelskaden vil han ikke være helt klar til manchester-derbyet 10. november, men Rooney vil spille.

I hvad der tegner til at blive det mest eksplosive Manchester-derby til dato grundet al virakken om lige netop Rooney, har hovedpersonen sat sig i hovedet, at han vil på banen, skriver Daily Mail.

Rooney forventer, at hans genoptræningsproces vil gå hurtigere end ventet, når han vender hjem fra fødselsdagsferie i Dubai.

I Manchester Citys lejr vil man sikkert også være ganske godt tilfreds med at se Rooney på kommunalstadionet på Eastlands. De lyseblå supportere har nemlig planlagt en storstilet kampagne for at håne Rooney.

Om kampagnen går ud på, at alle fans traditionen tro klæder sig ud som tomme, lyseblå klapsæder, melder historien indtil videre intet om.

Forrige artikel

United har ikke verdens bedste

Næste artikel

Evra næste til at score kassen

ANNONCE