Avis: Vidal nærmer sig United

Manchester United nærmer sig sommerens femte indkøb i form af Juventus’ Arturo Vidal. Det skriver den Torino-baserede avis Gazetta dello Sport.

Arturo Vidal er kommet et skridt nærmere et skifte til Manchester United. 

Således erfarer Gazetta dello Sport, at den 27-årige chilener og United allerede er blevet enige om de personlige vilkår i en kontrakt, der løber over fem år. 

Derfor er det nu op til Juventus, om man vil lade midtbanespilleren skifte til Old Trafford. 

Rygterne har fået ekstra næring, efter Vidals agent, Fernando Felicevich, angiveligt var i Manchester i går – en historie, der både bringes af Gazetta dello Sport og en anden italiensk avis, La Stampa. 

Sidstnævnte medie skriver desuden, at chilenske bookmakere har sænket oddset betydeligt på, at Vidal bliver United-spiller inden september. 

Manchester United sikrede sig i går aftes Angel Di Maria for en rekordsum på 59,7 mio. pund. Dermed har klubben brugt 130-140 mio. pund i dette transfervindue. 

Efterfølgende tabte United 4-0 til MK Dons i Capital One Cuppen, og manager Louis van Gaal har stadig sin første sejr i en kamp af betydning til gode.  

 

Forrige artikel

Evans: Dumme fejl kostede

Næste artikel

May: Van Gaal i granatchok

ANNONCE