Bale afviser United-rygter

Gareth Bale har ingen planer om at vende tilbage til engelsk fodbold lige foreløbig.

Rygtemøllen kører på fuld kraft, og én af de spillere, der er blevet sat i forbindelse med United denne sommer, er Gareth Bale. 

Nu tager den 28-årige waliser bladet fra munden. Og han har ingen planer om at forlade Santiago Bernabeu til fordel for Old Trafford. Direkte adspurgt om et muligt skifte til United svarer Bale ifølge Sky Sports:

– Sandheden er, at jeg ikke læser noget af det. Det er logisk, for jeg er en britisk spiller, og jeg vil altid blive sat i forbindelse med et skifte hjem. 

– Det skete med Beckham og med andre engelske spillere, der kom hertil. Det er der ikke noget nyt i. Jeg er glad i Madrid. Det er logisk, hvis der er interesse, men hvis der ikke har været noget konkret, noget bud, så er der intet at diskutere, lyder det fra Bale. 

Bale har været i Real Madrid siden 2013, hvor han skiftede fra Tottenham. Sidste sæson var en skadesplaget en af slagsen for offensivspilleren, der blot blev noteret for syv mål i 19 La Liga-kampe. 

Har du set den nye Manchester United trøje? Se den her 

Oplev Manchester United på Old Trafford

Forrige artikel

Medie: United snublende tæt på Perisic

Næste artikel

Herrera: Ærgerligt vi ikke fik Morata

ANNONCE