Ballack: Derfor afviste jeg United

Michael Ballack fravalgte i 2006 et skifte til United, fordi klubben underpræsterede i Europa.

Manchester United lagde i sommeren 2006 kassen for Michael Carrick. Men i månederne op til den handel gik rygterne mere i retning af Michael Ballack.

Bayern München-spilleren var transferfri, og United var ifølge mediernes bulletiner storfavoritter til midtbanedynamoen. Men Ballack var aldrig selv lun på United.

– Ja, Manchester United var ude efter mig. De var på banen inden Chelsea, men det nåede aldrig til et stadie, hvor jeg snakkede med Sir Alex Ferguson, siger Ballack til FourFourTwo

– United præsterede ikke godt i Champions League på det tidspunkt, de var lige røget ud i gruppespillet i samme sæson.  Chelsea var på den anden side en klub med  vokseværk, det ville jeg være en del af. Jeg så muligheden for at nå meget langt i løbet af få år.

Skæbnen ville, at United slog Ballacks Chelsea i Champions League-finalen anno 2008 og tog flest mesterskaber i tyskerens periode i engelsk fodbold.

Forrige artikel

Rygte: Rooney er på vej væk

Næste artikel

Pogba ikke ked af United-exit

ANNONCE