Den tidligere Manchester United-spiller Phil Bardsley er fortsat kæmpe Manchester United-fan, trods det nye job i Sunderland, hvor han senere i eftermiddag skal op imod sine helte.
Bardsley er en sand United-dreng, som havde en lovende karriere i United, men måtte give op for konkurrencen, som fik Roy Keane til at hente ham til Sunderland i 2008 for 3 millioner pund.
Kærligheden til United har han heller ikke tabt. Således er han at finde til flere kampe. Senest var han på stadion, da United mødte Glasgow Rangers.
Hans forhold til sin gamle klub er også bemærket hos den gamle chef, som ikke har lagt en episode fra sidste sæsons møde mellem de to klubber bag sig. Her gik Bardsley ind i en hård tackling på Patrice Evra, hvilket afstedkom en kommentar fra Ferguson fornyelig.
“Min bedstefar mødte Sir Alex fornyelig og Fergie sagde til ham, at hvis jeg tacklede Evra på samme måde igen, så ville han give mig en bøde på en uges løn.
Det var selvfølgelig bare en joke og de havde en god snak, de gamle mænd. Bare fordi jeg sætter en tackling ind mod Evra, så vil Sir Alex straffe mig hvis jeg gør det igen! Han er ikke engang min chef længere! Men fra ham, så er det vel et kompliment. Hver gang jeg ser ham, så kalder jeg ham fortsat for chef, men han ved godt at jeg ikke holder mig tilbage på banen,” siger Bardsley til Daily Star.