Bayern napper Shaqiri

Da Manchester United i december røg ud af Champions League til fordel for FC Basel, var medierne hurtigt ude og melde Uniteds interesse for schweizernes…

Da Manchester United i december røg ud af Champions League til fordel for FC Basel, var medierne hurtigt ude og melde Uniteds interesse for schweizernes midtbanesspiller Xherdan Shaqiri.

Men den 20-årige schweizer kan United foreløbig godt glemme alt om.
Shaqiri har nemlig sagt ja til et skifte til den tyske storklub Bayern München, som han skifter til efter denne sæson.

“Vi er glade for at have skrevet under med Xherdan Shaqiri, et af de mest lovende talenter i europæisk fodbold,” siger tyskernes sportsdirektør Christian Nerlinger ifølge Teamtalk.

Hvad tyskerne må af med for talentet er ikke offentliggjort.

Forrige artikel

United mister indtægtskilder

Næste artikel

Reserve: United-City

ANNONCE