BBC hylder Sir Alex Ferguson

BBC begraver nu for alvor stridsøksen med Sir Alex Ferguson og hylder den skotske managerlegende med en hæderspris.

Det britiske svar på Danmarks Radio, BBC, annoncerede søndag at man vil hylde Sir Alex Ferguson med hædersprisen BBC Sports Personality Diamond Award.

Det sker søndag aften ved et show i Leeds, hvor Sir Alex Ferguson vil få den nyindstiftede pris.

I over 7 år lå Sir Alex Ferguson og BBC i en bitter strid, der gjorde at den skotske manager boykottede den britiske mediekoncern i alle henseender. End ikke det historiske fodboldprogram Match of the Day ville Ferguson tale om sine reaktioner efter kampe.

I 2004 viste BBC en kritisk dokumentar der satte spørgsmålstegn ved nogle transferhandler, som Sir Alex Fergusons søn Jason var involveret i.

Først i 2011 begyndte de to parter igen at snakke sammen.

Sir Alex Ferguson blev tilbage i 2001 kåret til årets sportspersonlighed af BBC.

– Sir Alex Fergusons præstationer har været helt unikke. Vi vil gerne hylde og anerkende dette ved at fejre hans sidste år som manager med denne specialpris, forklarer BBC.

Forrige artikel

Startopstillingen mod Villa

Næste artikel

Fletcher tilbage med sejr

ANNONCE