Dagens FA Cup-triumf redder ikke Louis van Gaal en ny sæson i spidsen for United. BBC skriver her til aften, at portugisiske José Mourinho bliver offentliggjort som ny United-manager i næste uge.
Louis van Gaal er længe blevet kritiseret for, at hans filosofi ikke passer til Uniteds dna. Det er blevet kritiseret, at spillet ikke har været målsøgende nok, hvilket holdets 49 mål i 38 Premier League-kampe tydeligt fortæller.
José Mourinho er blandt adskillige medier længe blevet nævnt som den næste United-manager, og det lader altså til, at portugiseren nu endelig overtager roret på Old Trafford.
Den nye udebanetrøje er kommet – Se den her!
Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.