BBC: Rooneys agent i Kina

Wayne Rooneys agent er rejst til Kina for at forsøge at forhandle en kontrakt på plads.

Wayne Rooneys agent, Paul Stretford, er i Kina for at forhandle en kontrakt på plads.

Der er dog ingen garanti for, at dette sker og BBC mener derfor stadig, at det er usandsynligt, at Rooney skifter inden det kinesiske transfervindue lukker den 28. februar.

Men det, at Stretford er rejst til Kina, er en klar indikation på, at José Mourinho er villig til at lade den 31-årige englænder gå. Så, hvis det ikke sker i denne måned, vil det formentlig ske til sommer.

Rooney har siden Mourinhos ankomst bevæget sig længere væk fra startopstillingen. Under pressekonferencen inden gårsdagens kamp mod Saint-Étienne udtalte Mourinho, at han ikke kunne garantere om Rooney var i klubben, når det kinesiske transfervindue lukkede om en uges tid.

Ifølge BBC så skulle Rooney foretrække at blive hos United indtil hans kontrakt udløber i 2019, men manglende spilletid kan få ham til at overveje alternativer.

Angriberen, der kun har startet inde i tre kampe siden 17. december 2016, har i øvrigt udtalt, at han ikke vil spille for andre engelske klubber end United og Everton.

Wayne Rooney er Uniteds mest scorende spiller nogensinde og har blandt andet vundet fem Premier League-titler og et enkelt Champions League-trofæ siden han som 18-årig skiftede fra Everton i 2004 for 27 mio. pund.

Sky Sports melder i øvrigt samme historie.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Smalling: Lydkulissen hjalp os med at holde fokus

Næste artikel

Rooney: Jeg bliver hos United

ANNONCE