BBC: Sanchez har problemer med at komme ind i USA

Ifølge BBC-journalist Simon Stone er Alexis Sanchez ikke rejst med på pre-sesson endnu, fordi han har problemer med sit visum.

Flere undrede sig søndag, da det blev rapporteret, at Manchester Uniteds Alexis Sanchez ikke havde boardet flyvemaskinen til USA, hvor “de røde djævle” skal spille træningsturnering. 

Klubben meldte intet ud. Men nu kommer den normalt meget troværdige journalist Simon Stone med en forklaring:

– Som jeg har forstået det, skyldes Sanchez’ fravær på turen, at han ikke har fået sit visum i orden, skriver BBC-journalisten på sin egen Twitter. 

– Han accepterede 16 måneders betinget fængselsdom i Spanien i februar, og selvom han godt kan komme ind alligevel, så tager processen lidt længere tid, fortsætter Simon Stone. 

Chileneren fik dommen, fordi at han i sin tid i FC Barcelona begik skattesvindel for 1 million euros.

Journalisten skriver desuden, at Cristiano Ronaldo risikerer at stå i samme situation med Juventus, når de drager mod USA i næste uge.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Syv akademispillere er med på pre-season tour

Næste artikel

Fransk United-fan: Pogba har modbevist de hjemlige kritikere

ANNONCE