BBC: Shaw vil til United

I følge BBC skulle Luke Shaw have fortalt Southampton, at han ønsker et skifte til Manchester United.

Manchester United har længe været på jagt efter Luke Shaw, og noget tyder på, at kærligheden er gengældt. I hvert fald erfarer BBC, at Luke Shaw efter sæsonens sidste kamp mod netop United, skulle have fortalt Southamptons ledelse, at han ønsker at skifte til Old Trafford.

United skulle angiveligt allerede have fået et bud på 27 mio pund afvist af Southampton, der pt ikke ønsker at sælge flere spillere, før en ny manager er på plads. Ricky Lambert er solgt til Liverpool, som også jagter Adam Lallana, men hverken Shaw eller Lallana skulle få grønt lys til et skifte endnu.

Pt er det varmeste navn på rygtebørsen til manager-posten i Southampton hollandske Ronald Koeman, der i øjeblikket er manager i Feyenoord.

18-årige Luke Shaw er i Brasilien for tiden, hvor han er i gang med de sidste forberedelser til VM-slutrunden, og den engelske landstræner Roy Hodgson har bedt spillerne om at få styr på deres fremtid inden første kamp, eller vente til efter slutrunden, for at undgå forstyrrelser undervejs i turneringen.

Dermed har United et par dage endnu, før man det hele går løs i Brasilien, ellers må et køb af Shaw vente til England er ude af turneringen.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Juve: 60 mio for Pogba

Næste artikel

United nu med medicinsk partner

ANNONCE