Benzema: Jeg afslog United-tilbud

Den franske landsholdsangriber lå højt på Sir Alex Fergusons ønskeliste, og forhandlingerne mellem Lyon og United var også gået i orden, men Karim Benzema…

Den franske landsholdsangriber lå højt på Sir Alex Fergusons ønskeliste, og forhandlingerne mellem Lyon og United var også gået i orden, men Karim Benzema selv havde kun én klub i tankerne, hvis et skifte overhovedet skulle komme på tale.

”Da jeg startede med at spille fodbold, havde jeg en masse drømme. Den første var at blive professionel, den anden var at spille for et stort fransk mandskab, og den tredje var at bære Real Madrids trøje. Jeg er både glad og trist. Glad for skiftet til den største klub i verden, og trist over at forlade min klub, mine venner og hele staben. Jeg skylder Lyon alt.”

”Ja, jeg kunne have valgt Manchester United, Barcelona, Internazionale eller AC Milan, men Real Madrid er unik. Alle drømmer om at spille for Real Madrid. Jeg ville virkelig gerne blive i Lyon indtil VM, men chancen for at spille sammen med stjerner som Kaka og Cristiano Ronaldo ombestemte mig.”

Sir Alex Ferguson måtte se sig slået i ræset om det franske stortalent, men har i stedet hentet en garvet og rutineret Premier League-spiller i Michael Owen.

Forrige artikel

Owen: Jeg har ingen problemer

Næste artikel

To unge talenter på vej til Old Trafford

ANNONCE