Smalling: Vi havde dem, hvor vi ville

Chris Smalling mener, at de røde djævle havde Liverpool hvor de ville have dem, efter Anthony Martials mål i første halvleg. Men Philippe Coutinhos udligning lige før pausen dræbte kampen, og førte United ud af Europa League.

Manager Louis van Gaal bar en selvsikker figur og udviste stor optimisme før mødet med Liverpool. Manchester United kom godt fra start og viste deres overskud og tiltro til egne evner i store dele af første halvleg. Især efter Martials scoring på straffespark, så tingene lysere ud for de røde djævle. Glæden og troen på muligheden for videre avancement i Europa League varede dog ikke længe, da Liverpools Philippe Coutinho udlignede kort før pausen. 

– Vi troede at hvis vi begyndte godt, så kunne vi sætte dem under pres, fortalte Chris Smalling til Manchester Uniteds officielle hjemmeside og fortsatte:

– Du kunne se at de begyndte at falde fra hinanden, og det var ærgerligt at vi ikke greb muligheden lige før halveg, for vi havde kampen i vores hænder.

Den engelske forsvarsspiller beklagede sig over, at de ikke kunne gøre et bedre stykke arbejde på Anfield, hvor de var heldige kun at lukke to mål ind, til trods for Liverpools dominans på dagen. Smalling er dog ikke villig til allerede at opgive sæsonen. De er kun fire point fra en top fire placering, og er stadig med i kapløbet om FA Cuppen, hvor de møder West Ham, før et eventuelt møde med Everton i semi-finalen på Wembley.

– Målet er nu klart – vi skal vinde mod Manchester City på søndag, for at lukke hullet op til dem i tabellen. Vi vil gerne sikre os, at vi er på toppen når vi går ind i landsholdspausen, og den eneste måde vi kan lukke hullet op til top fire, er ved at slå dem som allerede ligger der, sagde Smalling og tilføjede:

– Det er på tide, at vi stepper op. Der er en masse at spille for. Vi er nødt til at vise konsekvens i vores spil, og at vi kan bygge mere på den første halvleg mod Liverpool. Med det giver vi os selv en chance i ligaen og i FA Cuppen.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Scholes: United skulle aldrig have solgt Welbeck

Næste artikel

Butt: Vi vil matche de unge mod europæiske hold

ANNONCE