Best sælger sine trofæer

Den bedste europæiske fodboldspiller 1968 og Årets fodboldspiller i England 1968 disse to titler lyder til at være mindeværdige udmærkelser, men ikke for George Best, som ligger inde med begge disse trofæer.

Den store legende vil nemlig sælge disse to trofæer, som han vandt efter Europa Cup triumfen i 1968, og forventer at kunne tjene over 1.6 mio. kr. på hver af dem.

Det er dog ikke pengeproblemer, som er grunden til dette.
Jeg tænkte på at sælge dem for nogle år siden, men jeg vidste at fold så ville sige “han sælger dem kun pg.a. pengeproblemer”, men jeg behøver ikke penge, men det ville være rart at have dem,” fortæller El Beatle til Mail.

“Jeg har kigget på min families økonomi, og ved at sælge trofæerne, vil jeg kunne have penge til at more mig, mens jeg stadig lever,” kunne den 57-årige nord-irer fortælle.

Forrige artikel

Real Madrid tæt på Ron

Næste artikel

Jimmy Hill må til lommerne

ANNONCE