Blackett velkommer konkurrence

Tyler Blackett vil kæmpe for sin startplads, selvom ankomsten af Marcos Rojo har gjort det ekstra svært for ham.

20-årige Tyler Blackett er blevet kastet for løverne fra start i alle tre Premier League-opgør denne sæson. Nu har Marcos Rojo dog endelig fået styr på papirerne, og er klar til at byde sig til. Blackett vil dog ikke bare slippe sin plads uden kamp.

– Han (Marcos Rojo, red.) spiller selvfølgelig samme position som jeg, så han er en, som jeg kan se op til og lære af, men forhåbentlig også kæmpe om startpladsen med. Han skal nok blive en gevinst for truppen. Han har et godt venstreben, og det giver en yderligere dimension og balance, som vi har brug for, siger Tyler Blackett til Sky Sports.

Den unge forsvarsspiller, der også netop har fået debut på U21-landsholdet, har allerede fået opfyldt mange af sine delmål for denne sæson. Derfor kan han tillade sig at sigte en smule højere for den resterende del.

– Jeg ved godt, at jeg ikke kommer til at spille alle kampe, men jeg tror på, at jeg vil få flere kampe og muligheder for at gøre det godt på førsteholdet. Efter sæsonen vil jeg gerne kunne se tilbage på 10-15 førsteholdskampe. Jeg vil etablere mig selv på dette niveau og bevise, at jeg hører til her.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Saha: Falcao har det jeg ikke havde

Næste artikel

United præsenterer rekordomsætning

ANNONCE