Blind: Depay bliver afgørende

Daley Blind har store roser til sin landsmand. Han mener, Depay kan blive den talismand, som klubben har manglet.

Lige nu er der landsholdssamling rundt omkring i de forskellige lande. I den forbindelse er de to kommende holdkammerater, Depay og Blind, samlet med det hollandske landshold. 

Blind lagde første gang mærke til Depay, da de begge spillede i æresdivisionen. På det personlige plan opstod forbindelsen dog først, da Louis van Gaal gav debut til den unge Depay tilbage i oktober 2013.

Blind har givet et interview til manutd.com, hvor han taler om sin unge holdkammerat, og hvad fansene kan forvente af ham i fremtiden. 

– Han er en spiller, der kan ændre kampene. Han har nogle fantastiske frispark, dribler godt, skyder godt og så er han stadig meget ung. Han er meget talentfuld og arbejder altid hårdt i træningen. Han ønsker altid at forbedre sig, det kan ses på træningsbanen. 

– Han er en stille type, men hvis han har noget på hjerte, skal det nok komme frem. Han har en fantastisk selvtillid, men er samtidigt en rigtig god fyr. 

Holland møder på fredag USA i en venskabskamp. Her skal det blive spændende og se, hvordan begge spillere klarer sig. 

Forrige artikel

Van Persie: Vil spille hver uge

Næste artikel

Valencia misser Copa America

ANNONCE