Blind vil være en leder

Manchester Uniteds Daley Blind arbejder på at gå i sin fars fodspor og blive en leder på banen.

Louis van Gaal sagde i sidste uge, at Danny Blind, Daley Blinds far, var den bedste leder af et hold, som han havde været manager for. Danny Blind, der nu er en del af trænerstaben for det hollandske landshold, spillede under van Gaal i Ajax.

Nu er Louis van Gaal endnu engang manager for en Blind. Denne gang drejer det sig om Daley Blind, der håber på at kunne udivkle nogle af de lederegenskaber, som kendetegnede hans far.

– Jeg håber, at jeg kan blive bare lidt af den leder, han var. Jeg er stadig ung og kan forbedre mig på det punkt, siger 24-årige Blind til manutd.com.

– Det er også en ny æra for mig, og jeg er kommet til et nyt område. Jeg ved, at jeg kan være en leder. Jeg skal blive ved med at lære og vedligeholde det. Jeg lærer hver eneste dag.

Daley Blind har fået en udmærket start på sin United-karriere. Han har medvirket i de seneste fire kampe, hvor det er blevet til tre sejre, og fået stor ros for sine præstationer.

Forrige artikel

Roy Keane: Gik ikke efter at skade Haaland

Næste artikel

Rygte: Rooney på Monacos ønskeliste

ANNONCE