Rygte: Rooney på Monacos ønskeliste

Ifølge The Telegraph var Wayne Rooney i sidste sommers transfervindue tæt på at skifte til AS Monaco, der stadig er interesserede i angriberen.

Manchester Uniteds anfører og stjerneangriber var tæt på at skifte til AS Monaco sidste sommer. Det skriver The Telegraph, der også rapporterer, at Monaco stadig er interesserede i at hente angriberen.

Den engelske avis bringer et citat af AS Monacos vice-præsident Vadim Vasilyev, der antyder, at Rooney kunne være på tale i den franske storklub.

– For et år siden diskuterede vi en af de bedste spillere i Premier League, en af de bedste engelske spillere. Det var på bordet, men i sidste ende kom muligheden ikke. Men på et tidspunkt tror jeg, at muligheden kommer, og at det kommer til at ske, er Vasilyev citeret for.

Wayne Rooney underskrev en ny kontrakt så sent som sidste februar. Aftalen holder Uniteds nyudnævnte anfører i klubben indtil sommeren 2019.

 

Forrige artikel

Blind vil være en leder

Næste artikel

United-chilener har succes i Kroatien

ANNONCE