Bliver Patrice Evra alligevel?

De engelske tabloidaviser spekulerer i dag i, at Manchester United vil forsøge at beholde Patrice Evra på Old Trafford endnu en sæson.

Manchester Uniteds aldrende venstreback proklamerede for nogle måneder siden, at han er i gang med sin sidste sæson på Old Trafford. David Moyes skulle dog være klar til at omvende Evra og lokke ham til at blive.

Det er ingen hemmelighed, at Monaco, PSG og Inter trækker i den nu 32-årige landsholdsspiller, men idet Uniteds skotske manager har været imponeret af backen denne sæson, og i øvrigt har givet op på Leighton Baines, Fabio Coentrao og muligvis også Luke Shaw, så vil han hellere forlænge med Evra end at lade ham gå gratis.

Moyes og co. skulle være overbevist om, at Patrice Evra vil forblive tro mod Manchester United og vil forlænge sit ophold inden sæsonen er ovre.

Forrige artikel

U18: United smadrede Middlesbrough

Næste artikel

Startopstillingen mod Crystal Palace

ANNONCE